Generalforsamling ØIF

En samling af alle ØIFs generalforsamlinger

  • Referat 26. marts 2013

    Mødedato og tid: 26. marts 2013 Kl. 18.30-20.15
    Sted: ØIF's klublokale
    Mødeleder: Dirigent: Finn Petersen
    Referent: Knud Christensen
    Emne: Generalforsamling ØIF
    Dagsorden: Generalforsamling
    For hver generalforsamling aktivitetsudvalg:
    1. Valg af dirigent
    2. Aflæggelse af beretning.
    3. Forelæggelse af budget.
    4. Behandling af indkomne forslag.
    5. Valg til aktivitetsudvalg
    6. Eventuelt.
    For generalforsamling:
    1.Valg af dirigent
    2.Beretning
    3.Regnskab
    4.Aktivitetsudvalgene
    5.Indkomne forslag
    6.Valg af bestyrelse, revisorer og bestyrelsessuppleanter
    7.Evt.
    Deltagere:
    Torben Bach
    Knud Christensen
    Lone Hegnet
    Mogens Siegumfeldt
    Henning Studstrup
    Birgitte Riis
    Carsten Møgelvang
    Torben Bach
    Jens Bonde
    Finn Petersen
    Samt en del øvrige deltagere i generalforsamlingen
    Fraværende
    Rune Lauritzen
    Referat:
    1. Valg af dirigent
    Torben bød velkommen til generalforsamling, der vil foregå således, at udvalgenes generalforsamlinger afvikles hurtigt efter hinanden, hvorefter generalforsamlingen vil finde sted i umiddelbar forlængelse. Finn Petersen blev valgt til dirigent, både på udvalgsgeneralforsamlingerne og på generalforsamlingen. Der var ikke indvendinger mod at udvalg holder generalforsamling umiddelbart forud for hovedafdelingens generalforsamling. Nærværende referat indeholder alle generalforsamlinger. Generelt for udvalgene gælder, at dirigent blev valgt som overordnet indledning, budget forventes svarende nogenlunde til årets resultat, som forelægges på generalforsamling, der var ikke indkommet forslag, og der var ikke indlæg under eventuelt. Derfor refereres udvalgenes generalforsamlinger i det følgende ganske kort og uden yderligere reference til den iht. vedtægter vedtagne dagsorden.
    Gymnastik:
    Lone fremlagde beretning, som vedhæftes sammen med udsendelse af nærværende. Lone nævnte endvidere, at KFUM, håndbold har opfordret til samarbejde i forbindelse med gymnastikopvisning. Dette overvejes. Beretning blev godkendt. Lone, Marianne og Karen blev genvalgt. Læs mere

    Kort beretning om gymnastik

    Sæsonen startede uge 39 2012, mandag d. 24.9.
    Vi træner som sædvanlig i pigernes gymsal på Rougsøskolen og havde i år 4 hold.
    To børnehold, Puslinge 2-5 år og 0.-2. klasse. Derudover 2 voksenhold, herremotion og damemotion. Der har været omkring 85 gymnaster i år. der har været en halvering i antallet på holdet 0.-2. klasse. Det kan skyldes at der fra start af blev lagt ud, at holdet ikke var et decideret springhold. Det kan også skyldes at vi ikke havde 3. klasses årgang med i år. Puslinge holdet har kørt med samme belægning dvs. ca 25 og de 2 voksenhold med ca. 16 på hvert, det er som det plejer. Vi kørte frem til jul, hvor der blev holdt juleafslutning på alle hold. Vi fortsatte lige efter nytår – frem til vores opvisning som lå tidligt i år, nemlig d. 9/3. Vi plejer at holde opvisning en af de sidste weekender i marts, men pga af messen og påsken, var det ikke muligt i år. Vi havde en god opvisning med ca. 90 betalende gæster (20,-) dvs. alle voksne, der ikke skulle lave gymnastik og det må siges at være flot, når der kun var de 2 børnehold som skulle give opvisning. Vi havde lokket de voksne til at deltage i indmarchen og i en fælles serie for alle 4 hold, som vi startede med.
    Men før vi gik i gang havde vi en vandrepokal, som skulle overdrages og den gik i år til en af vores rigtig dygtige instruktører, Bolette Pedersen. Derefter havde Knud lavet en fælles sang, som vi sang. Det hele tog knap 1½ time incl. Pause med amerikansk lotteri. Vi fik hjælp af 2 forældre til at slæbe redskaberne fra gym salen til hallen og retur – det var guld værd, for det er en træls tjans. Vi har, indtil videre, fået lovning fra alle vores instruktører på, at de gerne vil være med igen næste år. En er lidt i tvivl, pga kommende gymnasium. Vi får 2 nye instruktører fra næste sæson, det betyder, at vi får et far/mor/barn hold igen. Og én vender tilbage fra efterskole, dvs. 3 nye. Vi sender helt sikkert 4 på kursus og de 3 af dem er et Gymnastik uddannelseskursus 1, som løber over 2 weekends, de andre er en dages kursus. Men vi synes, det er en vigtig del af det at være instruktør, at man uddanner/fornyer og forbedrer sig, så derfor opfordrer vi altid til kurser. Gymnastikken ligger nu stille indtil september, får vi starter en ny sæson.
    Luk
    Tennis:
    Henning fremlagde beretning, som vedhæftes sammen med udsendelse af nærværende. Beretning blev godkendt. Henning og Carsten blev genvalgt. Rune fortsætter med at lave en del praktiske opgaver. Læs mere

    Kort beretning om tennis

    Tennissæsonen 2012 var desværre alt for roligt, forstået på den måde, at vi kun har været 10 – 12 aktive spillere.
    Det har også været første sæson, hvor der ikke har været børn, der har spillet.
    Der har ikke været tilmeldt turneringshold.
    Skolens 6. klasser har brugt banerne nogle timer op mod sommerferien.
    Nogle få af vores tidligere spillere har spillet lidt ferietennis.
    Med Karsten Møgelvang som den udfarende har vi brugt lidt penge og timer på at forbedre klubhuset. Der er ført vand til og sat håndvask op på toilettet.
    I klubrummet er der sat et lille køkken op ( varmt/ koldt vand, køkkenbord, over/underskabe).
    Krolfbanen ligger på den gamle stadion ved siden af tennis, men er ikke en del af tennisafsdelingen. De benytter vores klubhus som opholdsrum og i deres kaffepauser.
    Vi har holdt petanquebanerne i orden. Der er ikke nogen, der har spillet fast, men de er blevet brugt nogle få gange i sæsonen.
    Den kommende sæson begynder omkring 1. maj. Gruset er kommet i dag, og selv om vi ikke pt. har fået besked, regner vi med at kommunen er behjælpelig med baneklargøring.
    Det er et stort arbejde at passe tennisbanerne, så vi håber meget på flere medlemmer. Så hvis nogen af jer overvejer at ville spille, er det med at komme i gang, mens der stadig er noget, der hedder tennis i Ørsted.
    Vi har gode baner, lavt kontingent, tilbyder gerne prøvetimer og ”starthjælp”, hvis det ønskes.
    Karsten Møgelvang/ Henning Studstrup

    Luk

    Fodbold:
    Mogens fremlagde beretning, som vedhæftes sammen med udsendelse af nærværende.Mogens roste den nuværende bestyrelse for godt arbejde. Den blev genvalgt – og ser således ud: Fra ØIF: Mogens, Søren (Fynne), Hans Jakobsen Fra Holbæk IF: Søren, Jens, Lasse. Læs mere

    Beretning fra Rougsø FF 2013

    Lad mig starte med at sige, at jeg er utroligt glad for, at jeg tog beslutningen om at blive en del af ØIF, som formand i Rougsø FF, hvor det ligger mange gode og spændende opgaver og timer forude i et godt selvskab.
    Året der er gået, er gået utroligt stærkt med både gode og dårlige erfaringer, dog flest gode.
    Herre-senior. Her vil jeg gerne starte med at takke Søren ”Spånne” Nielsen, for den kæmpe indsats han har gjort for dette hold. Havde det ikke været for ham tro jeg ikke vi overhovedet kunne have kunne mønster dette hold. Men ikke nok med det, så tager Søren også kampen sammen med os andre, for at få tingende til at køre, så en stor tak til Søren!
    En af de store udfordringer var at, der var ca. 30 betalende til kontingent, men der kom kun 8 til træning, og det er ikke nemt at bygge et hold på!
    Problemerne tro vi nu på er løst, da vi i Januar, fik Svend Åge Borst sat på som træner og Nicolaj Andreasen som hjælpetræner, som nu har taget en god snak med spillerne om, hvordan det skal og bør køre fremadrette!
    Holdet spiller nu i Serie 4.
    Dame-Senior gik det rigtig godt for, selvom de ikke rykkede op Jyllandsserien, men forblev i serie 1! Jeg er glad for at de nåede at holde en fest, inden man fandt ud af at DBU havde lavet om på reglerne for oprykning. De havde ALLE fortjent en fest. De skal NOK nå oprykningen!
    Stor tak til alle pigerne og stor tak til Henrik Madsen, der som træner, formår endnu engang at få tingende til at ske for holdet!
    Fra i år har vi fået Tommy Jørgensen med som hjælpetræner og Carsten Pedersen som holdleder! Ungdomsafdelingen har budt på lidt flere udfordringer med mangel på trænere, uro blandt forældre og spillere, men jeg tror lige så stille vi har fået ”ryddet op”!
    U-15 drenge der trænes af Jakob Johansen, klarede sig utroligt godt i sin række og vi har her et hold som har potentiale for nogle gode Seniorspillere på et senere tidspunkt, stor tak til Jakob! U-15 pigerne, hvor vi har problemer med at skaffe træner, tog Hans Jakobsen og Peter Mouridsen over efter at Nolle meldte at han trak sig som træner. Så et stort tak til Hans og Peter jeg ved de har meget andet at lave! Piger klare sig rigtig godt og har en stor kampgejst med sig når de spiller og træner, så her skal vi nok også få nogle gode ny Seniorspillere ligeledes! En stor tak skal også lyde til alle de andre træner;
    Tanja Haugstrup U-13 Drenge
    Kurt Roed og Søren Thuesen U-10 og 11 drenge
    Tommy Børgesen og Chris Pedersen U-13 Piger
    Lærke Schmidt Jensen U-11 Piger
    Kent Damholt og Torben Gjesing U-10 piger
    Michael Frederiksen U-8 Drenge og Piger
    Bent Rothmann er kommet med som træner for U-9 drengene fra i år!
    Som alle gør et kæmpe stykke arbejde for at få tingende til at fungere på alle måder!
    Vi har ligeledes formået at afholde nogle vellykkede arrangementer gennem året, som har givet foreningen et større økonomisk overskud, der skal bruges konstruktivt i udvikling af Foreningen, ledere og spillere. Tak til alle som har givet en hånd med til reklameomdeling, sommerafslutning, Race Day i Mosten og ikke mindst Revyen.
    Jeg fornemmer at vi får flere og flere som gerne vil give en hjælpende hånd til alt hvad vi laver, men det kunne være godt, hvis vi kunne få nogle flere med i foreningssamarbejdet, så vi kunne sætte gang i nogle flere ting!
    Vi skal se fremad og se muligheder, det er derfor forruden i en bil er større end bakspejlet!
    Jeg takker for et godt år og ser frem til mange bedre!
    Luk

    Badminton:
    Jens fremlagde beretning, som vedhæftes sammen med udsendelse af nærværende. Beretning blev godkendt. Jens, Grethe og Poul Pedersen blev genvalgt. Rune assisterer også her, men der kan bruges mere hjælp. Læs mere

    Beretning Badminton 2012 / 2013

    Da medlemstallene blev gjort op til januar, var der 136 senior og motionister over 18 år mod 142 sidste sæson, og 72 børn under 18 år mod 42 året før. Siden har 10 børn mere betalt, så vi sluttede på 82 børn. De var først fordelt på 4 hold, men der kom mere end 20 små nye under 9 år, så jeg måtte dele de små på 2 hold for at kunne have dem, også fordi der var alt for stor forskel på hvad de nye på 6 år og dem på 8 år kunne.
    Anders Rasmussen har haft de største spillere på 13 til 15 år, og det har han heldigvis sagt, han godt vil igen næste sæson. Jeg ( Grethe ) har haft de andre 4 hold.
    Til de mindste på 6 – 8 år var der til sidst 5 piger på 10 år som hjælpetrænere til at spille med dem, og det var bare godt, for de kan næsten ikke spille med hinanden, da de har svært ved at ramme bolden.
    Henning Studstrup har været der nogle gange og hjælpe med drengene på 10 til 13 år, for at de skulle lære nogle slag m.m. Det var super godt, og de var meget glade for det. Kasper Jensen og Luca Tinelli var også hjælpetrænere for U - 13 drengene, og Maria Moldrup har været hjælpetræner for U - 13 pigerne. Der var til sidst over 20 spillere på hvert af de 2 hold, og der er jo kun plads til 20.
    I DGI`s turnering har der kun været et børnehold med, og de gik videre til Landsmesterskaberne som nr. 2 i deres pulje. Vores bedste spiller kunne desværre ikke komme med, så de tabte de fleste af kampene, men de havde en god tur.
    Der har været 1 senior og 11 motionshold med i turneringen, deraf blev 1 af holdene kredsvindere.
    I efterårsferien havde vi Håndminton sammen med Rougsø KFUM, som de fleste jo nok ved. Der var 30 børn med, og det var et rigtig godt arrangement, men kun fordi Rougsø KFUM havde de folk, der skulle til for at afvikle arrangementet. Fra badminton var der kun mig ( Grethe ) og de var der i 3 dage og en nat.
    Jeg mangler godt nok nogle hjælpere til alle de børn både til træning og til f.eks. håndminton, hvor finder man nogle ?
    I sidste uge fik vi DGI Østjyllands Sådan award pris på 5000 kr. for Håndminton
    Nogle af vore børnespillere har været med til begynderstævnet heroppe i hallen, og til klubmesterskaberne, men de vil ellers ikke til stævner eller turnering, de vil kun hygge sig med at spille badminton en gang om ugen.
    Derud over har vi haft turneringskampe næsten hver lørdag eftermiddag.
    Som noget nyt vil vi næste sæson prøve at starte miniton, det er badminton for 2 – 7 årige sammen med forældre / bedsteforældre. Første gang bliver lørdag d. 14. september kl. 10.

    Luk

    Generalforsamling (hovedafdeling)
    1. Valg af dirigent.
    Finn blev valgt som dirigent for alle generalforsamlinger.
    2. Beretning
    Torben fremlagde beretning, som vedhæftes sammen med udsendelse af nærværende. Beretningen blev godkendt. Læs mere

    Bestyrelsens beretning for 2012 – Ørsted IF

    Året 2012 var, når man ser bort fra det sportslige, på mange måder et anderledes år for Ørsted IF.
    For andet år i træk skulle der vælges ny formand. For mig som ny på denne post, har der været mange nye ting, som jeg har skullet forholde mig til. Jeg har skullet tilegne mig et mere indgående kendskab til den administrative drift af en forening samt kontakten til kommunen. Jeg har efter bedste evne forsøgt at få tingene til at glide, og jeg har lært af de fejl jeg har begået. Jeg føler mig derfor noget bedre rustet til de udfordringer, der måtte komme i år.
    Jeg vil ikke komme direkte ind på, hvad der er sket af sportslige aktiviteter i de forskellige udvalg.
    Dette er kommet direkte fra udvalgsformændene/kvinderne, men jeg kan konstatere, at det overordnet har været et rimligt år, med et totalt medlemstal på ca. 500 i foreningen. Dette er en lille tilbagegang, men vi kan også mærke, at mange mennesker i dag foretrækker individuel sport frem for holdsport. Ligeledes er der samtidig nedgang i antallet af unge, der dyrker sport. På trods af ovenstående repræsenterer vi et pænt antal medlemmer. Da vi har ”konkurrence” på ungdomssiden af håndbold, og på voksensiden af fitness, løb og cykling, kan man godt udlede af det, at mange mennesker dyrker idræt og motion i Rougsø Herred.
    Vi har i bestyelsen afholdt de møder vi mente var nødvendige.
    Vi har hver gang fået lidt fælles information fra vores udvalgsformænd, så alle i bestyrelsen har kunnet få et lille indblik i, hvad der foregår af forskellige aktiviter. Udvalgene styrer selv disse aktiviter, og jeg har en klar fornemmelse af, at det fungerer rigtig godt. Bestyrelsen vil i det kommende års tid arbejde med/undersøge om der via fonde e.l. kan søges midler til udvikling samt indkøb af nye materialer til de forskellige idrætsgrene.
    ØIF har igennem det sidste år været med i mindre projekter i lokalområdet.
    Vi var sammen med gymnastik afdelingen, igen i år, med til at afvikle Rougsø Løbet i Nørager. Vi har også stået bag projeketet ”Liv i Ørsted”, som desværre betød en regning på ca. 22.000,- kr. til ØIF grundet renteudgifter samt at ikke alle beløb fra de søgte fonde blev udbetalt. Bestyrelsen var godt klar over, at vi måske skulle bidrage med et mindre beløb, men vi var ikke forberedte på denne størelsesorden. Men det der er blevet skabt i Bakkerne samt andre steder i vores lokalområde er, set med mine øjne, rigtig godt, og det har, affødt mange andre fritidsaktivtiter, hvor folk udefra kommer til vores område. Bestyrelsen og jeg forventer, at underskuddet er hentet hjem inden udgangen af 2013. Dette vil vi gøre ved at satse på bl.a. ekstra sponsorater samt Lotto salg i ØIF.
    Jeg har efter sommerferien brugt en stor del af min tid i foreningsregi på møder om samarbejde mellem områdets foreninger. Der er i øjeblikket. ca. 10 foreninger, som deltager, og vi har sammen holdt juletræstænding i 2012, og vi forventer at hjælpe til med såvel Skt. Hans og loppemarkedet i år.
    Hvad målet med vores samarbejde er, kan vi ikke sige endnu, men alle foreninger er enige om, at samarbejde er vejen frem, hvis vores foreninger skal bestå i fremtiden.
    Vi skal forberede os på, at vi i fremtiden skal bruge mere tid på at få hjælp fra Norddjurs Kommune i forbindelse med drift, tilskud o.l. Derfor er det vigtig, at vi er en forening, som står samlet med flere forskellige idrætsaktiviteter og fremadrettet måske også nye aktiviteter. Det vil tiden så vise, om vores omgivelser er klar til.
    Jeg vil afslutningsvis takke den øvrige bestyrelse for rigtig godt sammarbejde, samt takke alle vores sponsorer. Sidst men ikke mindst, en stor tak til vores trænere og ledere, som alle har gjort et kæmpe stort stykke arbejde for at få hverdagen til at køre i vores forening.
    På bestyrelsens vegne
    Torben Bach

    Luk

    3. Regnskab
    Birgitte udleverede regnskab for hhv. ØIF og Rougsø FF, og gennemgik begge. På spørgsmål hvorfor revy indtægterne går til fodbold svaredes, at dette har historiske årsager, idet Holbæk IF i sin tid afgav sin del af det mod at indtægterne skulle gå til Rougsø FF. Regnskaberne blev godkendt.
    4. Aktivitetsudvalgene
    Da disse, jfr. ovenstående, har holdt generalforsamling under samme møde, behandles dette punkt ikke yderligere.
    5. Indkomne forslag
    Der var indkommet forslag om ændring af vedtægter. Det blev enstemmigt vedtaget, at Vedtægternes §8, pkt. 2 ændres til følgende: ”Aktivitetsgeneralforsamlingerne afholdes samme dag som generalforsamlingen og annonceres sammen med annoncering af generalforsamlingen. Alle generalforsamlinger afholdes i forlængelse af hinanden. ”
    6. Valg af bestyrelse, revisorer og bestyrelsessuppleanter
    Birgitte og Knud blev genvalgt. Rune og Karen blev genvalgt som suppleanter. Ivan og Anton har meddelt, at de ikke ønskede genvalg som revisorer. Nyvalgte blev som revisorer Rita Tams og Pia Kudsk, og som revisorsuppleant Finn Pedersen.
    7. Evt.
    Torben gav en flot begrundelse for valg af modtager til fortjenstpokalen, hvorefter han overrakte den til Hans Jakobsen. Begrundelsen vedhæftes nærværende referat.Læs mere
    Leo Jakobsen opfordrede kraftigt til at der lægges mere information ind på ØIF’s hjemmside. Han nævnte desuden, at man blot kan sende info til ham, hvorefter han vil sørge for, at det bliver lagt ind. Der var generel opbakning til opfordringen, da jævnlige nyheder er en forudsætning for at man jævnligt vil klikke ind på siden. Finn afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden. Torben takkede Finn for veludført dirigentarbejde.

  • Referat 25. marts 2014

    Mødedato og tid: 25. marts 2013 Kl. 18.30-20.15
    Sted: ØIF's klublokale
    Mødeleder: Dirigent: Finn Petersen
    Referent: Knud Christensen
    Emne: Generalforsamling ØIF
    Dagsorden: For generalforsamling:
    1.Valg af dirigent
    2.Beretning
    3.Regnskab
    4.Aktivitetsudvalgene
    5.Indkomne forslag
    6.Valg af bestyrelse, revisorer og bestyrelsessuppleanter
    7.Evt.
    Deltagere:
    Torben Bach
    Knud Christensen
    Lone Hegnet
    Mogens Siegumfeldt
    Henning Studstrup
    Birgitte Riis
    Carsten Møgelvang
    Torben Bach
    Jens Bonde
    Finn Petersen
    Samt en del øvrige deltagere i generalforsamlingen
    Fraværende
    Rune Lauritzen
    1. Valg af dirigent
    Torben bød velkommen til generalforsamling, der vil foregå således, at udvalgenes generalforsamlinger afvikles hurtigt efter hinanden, hvorefter ØIF generalforsamlingen vil finde sted i umiddelbar forlængelse.
    Finn Petersen blev valgt til dirigent, både på udvalgsgeneralforsamlingerne og på generalforsamlingen. Nærværende referat indeholder alle generalforsamlinger.
    Tennis
    Henning fremlagde beretning, som vedhæftes sammen med udsendelse af nærværende. Beretning godkendt. Der er ikke indkomne forslag. Hidtidig bestyrelse fortsætter.
    Læs mere

    Beretning for tennis sæsonen 2013

    Sæsonen 2013 lignede lidt de foregående år.
    Vi var en lille snes spillere, hvilket var lidt flere end året før. Der har været nogle få børnespillere, men ellers har resten været voksne motionister. Der har ikke været tilmeldt turneringshold.
    Nogle få af vores tidligere spillere har spillet i sommerferien.
    Skolen har haft mulighed for at benytte banerne.
    I klubhuset blev der forrige år foretaget nogle forbedringer bl. a. med et lille køkken. Det fungerer fint. I efteråret blev en dør til kælderrummet udskiftet.
    Klubhuset benyttes flittigt af krolfspillerne, der mødes en formiddag om ugen.
    I nogle måneder sidste eftersommer gjorde også de aktive indenfor ”cross fit” brug af klubhuset.
    Der er også stadigvæk mulighed for at spille petanque.
    Der er dejligt at der foregår forskellige aktiviteter derovre.
    Vi har snakket om evt at afholde et åbent hus arrangement, hvor folk kan komme og prøve de forskellige ting.
    Mange af tennisklubberne på Djursland har de samme problemer som os med for få medlemmer.
    DGI/ Tennis prøver pt. at gå i offensiven. De har været afholdt flere møder for at drøfte, hvad vi kan gøre for at få flere spillere.
    Et af resultaterne er at der er planlagt en række fællestræninger for interesserede spillere.
    Vi har nogle gode tennisbaner og håber stadig på at flere vil få lyst til at prøve kræfter med tennis. Tak til Rune Lauritsen for hjælp til pasning af banerne.
    Tenninsudvalget/
    Karsten Møgelvang
    Henning Studstrup

    Luk
    Badminton
    Grethe fremlagde beretning, som vedhæftes sammen med udsendelse af nærværende.
    Der er ikke spørgsmål. Beretning godkendt.
    Der er ikke indkommet forslag.
    Hidtidig bestyrelse fortsætter. Rune, Jens, Poul og Grethe.
    Læs mere

    Beretning Badminton 2013 / 2014

    Medlemstallet i badminton er faldende mange steder, men ikke i Ørsted. Tværtimod. Der er 85 børn under 14 år som spiller i år, i 2012 var vi nede på 53, men ellers har der været omkring 70. De er fra 5 til 14 år, de ældre holder, når de kommer i skole i Auning kan de ikke nå det. Børnene træner kun en time om ugen, da der ikke er plads til mere.
    Anders Rasmussen træner de store drenge, og så har jeg selv haft 5 hold med hjælp af 7 piger på 12 år, Henning Studstrup og 3 fædre, hvoraf jeg håber, de 2 af dem selv vil være trænere næste sæson.
    Ud over børnene er der 24 unge senior og godt 100 motionister, så d. 1. januar var der 210 medlemmer ialt. Siden januar er der kommet 12 nye børn, og der er lejet 3 baner mere ud, 2 på skolen og en i hallen.
    Jeg var til badmintonmøde i DGI, og næsten alle andre klubber har tomme baner fra 19 til 21 om aftenen og næsten ingen spillere, vi har haft alle baner udlejet.
    Jeg er så meget spændt på, hvad der sker i den kommende sæson, når børnene skal til at gå længere tid i skole, jeg frygter at vi ingen badmintonbørn har til vinter.
    Vi har haft 9 motion, 1 senior og 4 børnehold med i DGI Østjyllands holdturnering. Det ene af vore 4 damehold blev puljevinder og går videre til Landsmesterskaberne. Vores U 13 pigehold kom imellem de 4 bedste hold i DGI Østjylland efter jul og sluttede som nr. 3 i den nye pulje. Drengeholdene tabte de fleste kampe.
    Som noget nyt prøvede vi at starte miniton for 2 – 7 årige sammen med forældre. Der kom ikke ret mange, og alderen var meget forskellig. De små blev flyttet til mini håndboldholdet, men de holdt igen. Nogle af de største kom på de almindelige hold, og 2 af fædrene hjælper mig nu med at træne de små drenge, så det er rigtig godt.
    Sammen med Rougsø KFUM afholdt vi igen Håndminton i efterårsferien. Det var en meget stor succes med deltagelse af 30 glade børn, og de fleste af dem var badmintonbørn. Der blev lavet noget ekstra ud af det, fordi vi ud over deltagergebyret brugte det meste af Sådan Award prisen fra 2013.
    Børnene håber helt sikkert, at det bliver til noget igen, men det var ungdomsudvalget i Rougsø KFUM og især hele familien Thorngaard, der lavede det meste af arbejdet. Der var kun mig fra ØIF. De 3 i ungdomsudvalget i KFUM holder, så det bliver kun til noget, hvis andre vil lave det.
    Julebadminton blev afholdt med 20 voksne deltagere, som spillede badminton og spiste smørrebrød og hyggede sig bagefter.
    D. 15. februar havde vi begynderstævne i Rougsøhallen i samarbejde med DGI Østjylland. Der var 50 børn med fra 10 forskellige klubber.
    Vi havde klubmesterskaber for børn søndag d. 2. marts.
    Det var for alle klubbens børn, men der var desværre kun 20 tilmeldte ud af de 85 børn under 16 år, som spiller. De fik til gengæld nogle gode kampe.
    Til slut en stor tak til trænere og hjælpetrænere, til forældrene til turneringsholdene, som har kørt og støttet børnene til kampene. Også en stor tak til Birgitte, det kræver stor tålmodighed at være kasserer for badminton. Du har fået mange emails og spørgsmål, men det lykkedes bl.a. at få alle 233 medlemmer oprettet på Conventus.

    Luk
    Gymnastik
    Lone fremlagde beretning, som vedhæftes sammen med udsendelse af nærværende.
    Beretning blev godkendt.
    Der er ikke indkommet forslag.
    Hidtidig bestyrelse fortsætter, Lone, Marianne og Karen.
    Læs mere

    Årsberetning sæson 2013/14 i gymnastik.

    Der har været 5 hold i gymnatikafd i denne sæson. To børnehold, puslinge for de 4-5 årige og Spring og Leg for 0.-2. klasse. Som noget nyt et far/mor/barn hold og så de 2 voksenhold, damemotion og herremotion, i alt ca. 70 aktive.
    Idrætsforeningen har investeret i en teamtrack/airtrack til gym afd i år, Sparekassen har sponseret 6000 kr. til airtracken, resten har ØIF selv betalt.
    Det har været en stor succes på især de 2 børnehold. Vi har haft afholdt et spot kursus i brug af teamtracken. Alle instruktører deltog og der kom en instruktør fra DGI og gav os en masse gode ideer.
    Der har været 10 instruktører i foreningen i år og det lader til at vi har dem alle, på nær en enkelt hjælpeinstruktør, igen næste år.
    3 af vores instruktører har været på gymnastik udd 1 som er et 60 timers kursus med både teori og praksis og er fordelt over 2 moduler, et i en weekend og det andet i hele efterårsferien. Det kan man godt mærke, har givet dem en hel del mere ballast til at klare ungerne.
    Lørdag d. 15.3 havde vi vores årlige opvisning hvor de 2 børnehold og forældre/barn holdet viste hvad de havde lavet i løbet af vinteren.
    Vores 2 voksenhold ønskede ikke at deltage.
    Det var en god dag med masser af glade børn og masser af stolte forældre og ikke mindst bedsteforældre. Vi havde 3 venlig forældre som gav et nap med redskaberne fra gym sal til hallen og tilbage igen.
    Nu har vi sommerferie og starter igen til september.

    Luk
    Fodbold
    Mogens fremlagde beretning, som vedhæftes sammen med udsendelse af nærværende.
    Beretning blev godkendt.
    Der er ikke indkommet forslag.
    Efter valg ser bestyrelsen således ud:
    Fra ØIF: Mogens, Søren, Thomas, Hans
    Fra Holbæk IF: Søren, Finn, Lasse.
    Læs mere

    Beretning fra Rougsø FF 2014

    Året 2013 er gået med meget store udfordringer! Vores store udfordringer er mangel på spillere og trænere, hvilket i sig selv siger alt!
    Svend Åge Borst startede som træner i februar 2013 for Herre-Senior, og har kæmpet en brag kampe for at få dette hold til at kører, med manglende spillere m.m., men har valgt her fra efteråret af, at han ikke længere vil være træner! Tak til svend Åge!
    Trænerposten overtages nu af Søren Nielsen og Søren Fynbo, og med Hans Jakobsen som holdleder/hjælpetræner. Et stort tak til dem! Holdet spiller stadig i Serie 4!
    Dame-Senior: Sidste år sagde jeg at disse Damer ville nå langt, men som tiden gik, faldt der spillere fra og Henrik Madsen valgte at stoppe som træner! Tommy Jørgensen indgik som træner og kæmpede med mangel på spillere m.m. og valgte i efteråret også at stoppe som træner! Stort tak til Tommy! Holdet er nu under opbygning, men bliver ikke til mere end et 7-mands her i foråret!
    Ungdomsafdelingen har også budt på lidt udfordringer med mangel på trænere og spillere!
    U15 Piger blev til et U15 og U18! U15 blev samlet af U13 til U15!
    U18 blev samlet af U15 til U18, hvilket begge steder gav store udfordringer med store og små spillere! Men det blev lavet på baggrund af at, få så mange spillere til at spille ude dispensation, hvor vi så ikke kunne vinde noget! Det resulterede i at dem der skulle spille både U15 og U18, dem trak vi lidt hårdt på, så de begyndte at melde fra! De mindste på holdet, havde store problemer med at følge med, men jeg må bare sige at, ALLE kæmpede, mens der var, specielt på U18!
    U15 drenge blev til U17 og U15 efter samme metode som pigerne! U17 viste sigt vær, ved en kamp de spillede i Italien i efterårsferien, hvor de spillede lige op med et hold fra Viborg i Mester A-rækken! Med disse piger og drenge er der igen grobund for spillere til senior!
    En stor tak skal også lyde til alle trænerne i ungdomsafdelingen;
    Nicki Dolleris U18 Piger
    Christian Daunwall U15 Piger
    Peter Mouridsen U17 Drenge
    Tanja Haugstrup U-15 Drenge
    Kurt Roed U11 og U12 drenge
    Kent Damholt og Torben Gjesing U11 piger
    Tommy Pedersen U9 Piger
    Bent Rothmann U10 drengene ,som nu også er stoppet!
    Som alle gør et kæmpe stykke arbejde for at få tingende til at fungere på alle måder!
    Tak til Henning og Hans som tager sig godt af banerne!
    Tak til Peter Mouridsen for altid at kunne levere mad til forskellige arrangementer!
    Tak til Madsen og Spånne som ALTID står til rådighed når der mangler en mand!
    Tak til Malene Bach for den der altid bakker op når tingene skal koordineres!
    Vi har igen i år formået at være med til og har afholdt nogle vellykkede arrangementer gennem året, som har givet foreningen et større økonomisk overskud, der skal bruges konstruktivt i udvikling af Foreningen, ledere og spillere.
    Tak til alle som har givet en hånd med til reklameomdeling, sommerafslutning og Race Day i Mosten
    Vi skal se fremad og se muligheder, frem for begrænsninger! Så hvis det hele skal ”pilles ned” så er det for at bygge det op igen!
    Lad mig slutte med at sige, at jeg er utroligt glad for et godt samarbejde i ØIF med Torben, Birgitte, Lone, Carsten Møgelvang, Knud og Jens
    Jeg takker for året 2013 og ser frem et meget bedre 2014!

    Luk
    Referat:
    1. Valg af dirigent.
    Finn blev valgt som dirigent for alle generalforsamlinger.
    2. Beretning
    Torben fremlagde beretning, som vedhæftes sammen med udsendelse af nærværende.
    Beretningen blev godkendt. Læs mere

    Bestyrelsens beretning for 2013 – Ørsted IF

    Bestyrelsens beretning for 2013 er i år ikke så lang, som foregående år. Vi har afholdt de møder som vi har følt der har været behov for, hvilket ikke har været så mange, men mange af de daglige opgaver og udfordringer ligger jo i de enkelte afdelinger, og disse afdelinger har i fin stil klaret disse.
    De sportslige aktiviteter foregår i disse udvalg, uden nævneværdig indblanding fra hovedbestyrelsens side, og derfor er det kun nogle få hovedtræk jeg vil komme ind på. Vi har dog en enkelt afdeling, hvor man som mange andre steder i landet har en udfordring, med henblik på medlemmer. Det er fodbold – holdsport går genneralt meget tilbage i disse år, i København er der på 5. år forsvundet ca. 6000 håndboldhold, så det er ikke bare en problem i ”lille” Rougsø. Men i den afdeling har vi utroligt svært ved at tiltrække trænere og ledere, sammenholdt med at, der er færre unge til at danne hold, gør at nogle få forældre vælger at flytte et par børn til en anden klub, i stedet for selv at hjælpe til. Deres begrundelser er ledere/træner mangel !! Derved står vi og kan ikke lige stille hold, og holdene må trække sig fra turneringerne. Derfor skal man ikke bare i fodbold afd., men også i de andre afdelinger, finde ud af hvordan man fastholder, men også tiltrækker nye trænere og ledere. I 2013 har gymnastik, bla. brugt en del penge på kurser til instruktører, og dette kan være en af mulighederne, nemlig at gøre lidt mere ud af uddannelse og evt. på andre måder påskønne de personer der hjælper til i foreningen. Man kan måske give kontingent fri til de børn/unge som gerne vil være trænere, samt hvis en forældre er træner, så har man et gratis kontingent til ens barn. Disse ting er noget som der skal arbejdes med i nær fremtid, for at evt. løse nogle af de udfordringer.
    En enkelt ting vil jeg gerne fremhæve, gymnastik investerede med hjælp fra Sparekassen Kronjylland i en airtrack madras. Jeg mener at det er vigtigt at man tænker nyt, også selvom økonomien ikke helt var på plads, så tog vi chancen og jeg håber at gymnastik både nu, men også i fremtiden får meget gavn af den. Det er vigtigt at vi uanset afdeling, prøver at forny os. Det gælder jo også badminton, som sammen med Rougsø Kfum, arrangerede håndminton – vi bliver nød til at prøve nogen nye ting af, og jeg mener det er godt at man kan arbejde sammen i mellem foreningerne.
    Vi har som forening været repræsenteret i projektet Liv i Ørsted igen, denne gang dog ikke økonomisk, men som medspiller om hvad og hvordan det nye område omkring ”silogrunden” skal være. Dette og de andre projekter der i øjeblikket foregår, og har været sat i gang, har på mange måder gjort at andre ting engang imellem har måtte vige. Kroen, er sat i gang, Liv i Ørsted – første etape, skal gerne være færdiggjort til sommerferien, men vi bor trods alt i et lille område, og det er mange gange de samme der er med til at trække læsset, så det gør desværre engang imellem at nogle ting må vige pladsen. Derfor er jeg glad for at disse store projekter er på vej til at blive mere selvhjulpen, så vi kan få lidt mere energi på mht. til ØIF. Vi er nogle der har repræsenteret ØIF, og brugt meget tid i disse sammenhænge via Foreningssamarbejdet i Ørsted, men vi skal jo også huske at det i denne sammenhæng, er det ØIF som kommer først.
    Med alle de ting som der er skubbet i gang i det seneste år i vores område, betyder jo forhåbentlig på sigt flere aktiviteter så det ”smitter” af på vores forening. At spå om fremtiden ved vi alle er svært, så vi kan kun håbe, og en af de ting jeg håber på lang sigt er, at samarbejdet i byen/området vil fortsætte og måske udvides. Vi kan jo senere i aften føje endnu et ny aktivitet til vores forening i form af Linedance.
    Jeg vil her til slut takke alle trænere og ledere samt bestyrelsesmedlemmerne for et godt samarbejde, og specielt Birgitte, for det er dejligt og nemt, når vi ved at det administrative og økonomi er der bare styr på, det gør det lettere for os andre at være med i en bestyrelse i ØIF
    På bestyrelsens vegne
    Torben Bach

    Luk

    3. Regnskab
    Birgitte udleverede regnskab for hhv. ØIF og Rougsø FF, og gennemgik begge.
    Regnskaberne blev godkendt.
    4. Aktivitetsudvalgene
    Da disse, jfr. ovenstående, har holdt generalforsamling under samme møde, behandles dette punkt ikke yderligere.
    5. Indkomne forslag
    Hevring linedansere ønsker at blive en del af ØIF, og træne i Ørsted. Susanne Godtfredsen oplyser, at der er ca. 20 dansere, de fleste kommer fra Ørsted. Hevring forsamlingshus har opsagt samarbejdet. Susanne overvejer desuden at lave et ungdomshold. Susanne deltager på næste bestyrelsesmøde den 13. maj kl. 19.
    6. Valg af bestyrelse, revisorer og bestyrelsessuppleanter
    Torben og Jens blev genvalgt.
    Anders Rasmussen blev nyvalgt og Karen genvalgt som suppleanter.
    Rita Tams og Pia Kusk blev genvalgt som revisorer, og Finn Pedersen som revisorsuppleant.
    Iflg. Finn bør det ikke hedde revisor, men bilagskontrollant, da en revisor er økonomisk ansvarlig. Bestyrelsen bemyndiges til at tilrette vedtægter, som så skal vedtages på næste ordinære generalforsamling.
    7. Evt.
    Torben gav en flot begrundelse for valg af modtager til fortjenstpokalen, hvorefter han overrakte den til Henning Studstrup. Begrundelsen vedhæftes nærværende referat.
    Finn afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden. Torben takkede Finn for veludført dirigentarbejde.